Her følger vejledninger i korrekt ryddetekning under forskellige forhold. Vejledninger er fra Jonsered.dk

Sikkerhed under arbejdet:

Brug altid visir og høreværn ved rydningsarbejde og sikkerhedshjelm med visir og høreværn, når vegetationen er over hovedhøjde.

Selv om selve skæreudstyret til en rydder befinder sig et stykke fra brugeren, er der altid en risiko for, at diverse afklippede materialer, løse sten, kviste m.m. flyver til alle sider. Og selv om motorerne har lyddæmpning, er det nødvendigt at beskytte sin hørelse mod langvarig støj. 

Ved tæt vegetation arbejder man helst med en enkeltsidet fejende bevægelse fra højre mod venstre – eller omvendt – og skubber materialet til siden. Arbejdsområdets bredde afgøres af, hvor tæt vegetationen er.

I mere sparsom vegetation svinger man i begge retninger. Man lader klingen arbejde sig frem med en blød fejende bevægelse og slipper gassen lidt i slutningen af bevægelsen. Inden man begynder på næste sving, sørger man for at gasse, så omdrejningstallet accelererer. Idet klingen har et højt omdrejningstal ved den fejende bevægelse, får den en høj levende kraft. Hvis man slipper gassen lidt, får motoren ”tid til at få pusten”.

Ved rydning af store flader kræves høj effekt og stor kapacitet som ved de større maskiner. Er vegetationen blandet med træagtige stammer og krat, kan man ikke bruge tråd, men må bruge græs- og kratklinge. Tretandet til de større maskiner og firetandet til de mindre. Takket være den øgning af drejemomentet, som sker ved nedgearingen i vinkelgearet, er skærekapaciteten tilstrækkelig - også ved de mindre Jonsered-ryddere.

Er vegetationen lav, kan man rydde med dobbeltsidede sving, men ofte – og særlig i højt græs – er det bedst at arbejde med enkeltsidede fejende bevægelser, så man fører det klippede græs til den ene eller anden side, samtidig med at man baner vej. Man slipper gassen i slutningen af bevægelsen og accelererer til et højere omdrejningstal, inden man begynder næste sving.

Anbring benzindunken på et passende sted, så man slipper for at gå langt for at tanke.

 

REN GRÆSRYDNING:

Effektiv græsrydning af store flader og arbejde i længere tid ad gangen kræver stærke maskiner og rydning med trimmerhoved. Trimmertrådens arbejdsområde er meget stort men også effektkrævende, da tråden bremser under rydningen. Både motor og skæreudstyr arbejder tungt. Takket være det øgede drejningsmoment ved nedgearingen i vinkelgearet, har også de mindre ryddere højere kapacitet end normalt i deres størrelsesklasse. I parkanlæg, hvor græsrydningen ofte betyder at fjerne ukrudt og trimme det græs, som plæneklipperne ikke har kunnet fjerne, indebærer det en ekstra effektmarginal, som betyder, at de slår det meste. I alle henseender.

Man kan enten arbejde med hurtige enkeltsidede sving eller sving til begge sider. I slutningen af bevægelsen slipper man gassen og øger den, inden det næste sving begyndes. Grunden til, at man ikke kører kontinuerligt med fuld gas, er, at græsrydning med trimmerhoved er den mest belastende opgave for en rydder. Motoren skal give max. effekt, samtidigt med at trimmertrådene bremser.

RYDNING PÅ SKRÅNINGER:

Reglen, når man planlægger rydning på skråninger er, at man altid går på langs af skråningen, ikke op eller ned. Man begynder nedefra og lader det slåede materiale falde nedad, så man slipper for at lade skæreudstyret arbejde i allerede slået materiale.

GRÆSRYDNING MED STRENGELÆGNING:

En speciel variant af græsrydning er at lægge græsset i strenge for senere opsamling. Da bruger man en såkaldt strengelægningsklinge. Klingens form, en flad skive med fire korte skæretænder, bevirker, at det slåede græs lægger sig ovenpå og kan føres til venstre. For at bruge maskiner med loophåndtag skal man montere et såkaldt J-håndtag, som forhindrer, at ”føreren” kommer for tæt på skæreudstyret.

 

En af grundene til, at ryddere med loophåndtag er de mest populære i parkanlæg er, at plæneklippere gør ”grovarbejdet”, og at rydderen bruges, hvor plæneklipperen ikke kommer til, i kuperet terræn og rundt om buske og sten. Takket være loophåndtaget kan man rydde vertikalt, f.eks. langs med græskanter, grusstier og flisegange.

TYKT KRAT OG BUSKE

De større maskiner, som Aarhus Maskincenter tilbyder, køres med tungere tretandet krat- og græsklinge, som med deres levende kraft slår grenene over. Er grenene for tykke, monterer man ryddesavklingen, som saver gennem grenen. ”Tommelfingerreglen” er denne: Når grenen er tyk som en tommelfinger, bruger man ryddesavklinge.

De mindre – og lettere – maskiner, som Aarhus Maskincenter tilbyder kan være forsynes med en firetandet krat- og græsklinge, som arbejder mere ”blødt” og giver mindre slag. Alternativt monteres en speciel ryddesavklinge, Opti 26 T, som er tilpasset disse maskiner. Eventuelt loophåndtag udskiftes da med et J-håndtag.